Hvordan slipper man af med frygten?

Jeg tager jævnligt, ja ærligt talt faktisk næsten dagligt, mig selv i at frygte noget.

For lige at foreklare lidt - så lider jeg heldigvis ikke, at decideret angst. Jeg tror af og til, at jeg kan forudse, hvad andre skriver til mig på mailen, eller hvordan en kollega vil reagere...men jeg gætter ofte forkert.

- og denne frygt 3 ud af 4 gange viser sig, at være uberettiget og at jeg efter at have åbnet mailen, eller have talt med min kollega / kunde i telefonen, kan ånde lettet op.  Et eksempel er i dag, hvor jeg fik en mail fra en nær kollega med titlen, jeg beklager... straks grublede jeg og ventede faktisk 5 min med at åbne. Det viste sig at være noget ganske harmløst og ikke at han sagde op, som jeg frygtede..

Dog ville jeg ønske, at jeg kunne slippe denne slags bekymringer og leve mere i nuet - altså lade være med at forhåndskonkludere, tænke på fremtiden, eller huske følelsen af fortiden.... men være til stede lige nu og her - og dermed slippe for denne frygt og dermed kunne møde min omverden, med deres oprigtige "budskaber" og ikke min egen tolkning heraf...


Leveregel: Mærk nuet (lev i nuet).