Funktionelt og/eller æstetisk

Med et stort hus, et købegen og et samlergen kan der samle sig forfærdeligt mange ting ad åre.

Eftersom jeg ikke tror og håber, at vi flytter herfra de næste 10 år, må jeg forsøge at indstille min hjerne på ikke altid at "gå efter et godt tilbud", men også se efter, at det er noget jeg gider kigge på i 10 år og at det holder i lang tid. For som mange af os ved, er det klart nemmere at få tingene ind end ud igen..

Min mand er klart bedre til denne øvelse, men nu vil jeg sætte mit fokus imod det.

Første sted jeg vil sætte ind, er i jagten på nye kaffekrus - vi har en samling af lidt af hvert og jeg savner nogle lækre krus jeg kan nyde min gode kaffe af..i mange år frem.

Tænk lige over - hvor meget tilgang (antal, kg etc.) er der i din husstand på et kalenderår?